At være flyttet til storbyen

Endelig er jeg tilbage, hvor jeg hører til. Når man er opvokset side om side med Fælledparken, Jagtvej, Østerbrogade og al larmen, så kan man have svært ved at vænne sig til stilheden, og at der ofte er øde på gaderne efter kl. 17.

Nu har jeg rykket teltpælene op igen, og bor nu midt på Nørrebro. Og jeg elsker det allerede.

Jeg er vild med at i det øjeblik man træder ud på gaden, får man et slag i ansigtet af liv. Børn på vej i skole, kirkeklokkerne der ringer, asen og masen for at komme ind i 5A, ja selv skraldet på gaden synes jeg giver karisma til stedet.

Jeg har allerede fået indrettet mig fint, mangler kun at få hængt lidt billeder op. Og så at få købt en opvaskebørste.

Det sidste jeg har tænkt på, inden jeg er faldet i søvn de sidste par nætter, er, hvor heldig jeg er at bo her. Og det er det samme jeg tænker lige når jeg vågner.

Og jeg sidder på arbejdet og glæder mig til at komme hjem, og når jeg så stikker nøglen i døren, får jeg en varm fornemmelse i maven. En blanding af forelskelse og stolthed over at det her, det er MIT hjem.

Tidligere har jeg boet i Roskilde med min daværende kæreste, hvor jeg aldrig helt faldt til, og i Holte i en skøn lejlighed, der dog lå alt for langt væk fra stort set alt, der gør mig lykkelig.

Dette indlæg blev lidt længere end tænkt, ville egentlig bare skrive, at hvis I ser en ung kvinde gå og smile fjoget om morgenen, så er det bare mig, der er GLAD.

(og Gud hvor har jeg savnet at være glad...)

Mit nye hjem: Nørrebro

Om en uge er jeg flyttet til Nørrebro, og jeg GLÆDER mig!



Jeg får en lille hyggelig 1'er på Fælledvej, med udsigt til københavnske tage og spir, og med morgensol lige ind af vinduet.

Jeg glæder mig til at indrette den, og det bliver skønt at være tæt på alt. Det vil kun tage mig 10. min at cykle på arbejde og 5 min. at cykle til Nørreport st.

Er sikker på at jeg (desværre) bliver stamgæst på de lokale cafeer, men nok (heldigvis) også hos grønthandlere 10 skridt fra min dør.

På 3. billede har jeg lavet en ring om de vinduer, der er mine.

Fik jeg sagt at jeg GLÆDER mig?